Produktbeskrivelse
Pinotex Ultradec er en højkvalitets acrylbaseret dækkende træbeskyttelsesmaling til behandling af træfacader. Pinotex Ultradec giver suveræn beskyttelse mod det nordiske klima og har ekstra god farve- og glansholdbarhed. Ultradec har også selvrengørende teknologi, som får overfladen til at fremstå nymalet i længere tid. Ultradec har særdeles god dækkeevne. Pinotex Ultradec er miljømærket med Svanemærket.
Behandling:
Nyt, ubehandlet træ grundes med Pinotex Superbase. Endetræ grundes til fuld mætning med Pinotex Superbase. Herefter grundmales alle flader med Pinotex Trægrunder V. Der færdigmales 2 gange med Pinotex Ultradec.
Tidligere behandlede overflader vaskes med Sadolin Grundrens og efterskylles med rent vand. Begroninger behandles med godkendt bekæmpelsesmiddel og afrenses. Løstsiddende træbeskyttelse/malinglag afrenses til underlaget er rent og fastsiddende. Afsmittende overflader vaskes og slibes til de er smittefrie. Blanke flader matslibes. Nedbrudt træ slibes til rent og friskt træ. Trærene flader grundes med Pinotex Superbase. Herefter grundmales alle flader med Pinotex Trægrunder V. Der færdigmales 2 gange med Pinotex Ultradec.
Produktet omrøres grundigt før og under brug.