Guide til at beregne den korrekte mængde maling

Vægareal er ikke det samme som gulvareal.

Formel: (Samlet længde af alle vægge × Højde) – Det der ikke skal males (døre og vinduer) = Vægareal

Det skal du bruge
  • Målebånd eller laserafstandsmåler (til præcise opmålinger)
  • Notesblok og pen (til at skrive vægmålene ned)
  • Lommeregner (til beregning af areal og liter maling)
Sådan beregner du arealet

Bemærk, alle mål er i meter. 245 cm = 2.45m

  1. Omkreds: Mål hver enkelt væg for sig i brysthøjde og læg dem sammen (vægge er sjældent helt ens).

  2. Højde: Mål fra gulv til loft i alle hjørner. Brug den laveste højde, hvis det varierer.

  3. Bruttoareal: Gang Omkreds × Højde.
    OBS: Ved skråvægge måles hver væg for sig selv og lægges sammen, da de fylder mere.

  4. Nettoareal: Træk samlet areal af døre og vinduer (Bredde × Højde) fra bruttoarealet.
    Tip: Drop stikkontakter og rør – det går op i spild.

  5. Tillæg: Skal dør-/vindueslysninger eller nicher også males, måles deres areal og lægges til bruttoarealet.

Nu har du det præcise antal m2.

Fra m2 til maling

Formel: (Vægareal – Døre/Vinduer) × Antal lag / Rækkeevne = Liter maling

Eksempel:

  • Vægge i alt: 22 m omkreds × 2,45 m højde = 53,9 m²
  • Nettoareal: 53,9 m² – 5,2 m² (dør/vinduer) = 48,7 m²
  • Areal v. 2 lag: 48,7 m² × 2 lag = 97,4 m²
  • Malingbehov: 97,4 m² ÷ 8 m²/L = 12,2 liter

Bemærk:
Køb altid lidt mere end beregnet. Det er billigere end en ekstra tur efter maling midt i et lag.

UDFORSK MALING

Stadig i tvivl? Lad os høre fra dig.