Produktbeskrivelse
Nordsjö Murtex Silicate er en helmat, diffusionsåben, 1-komponent silikatmaling. Den anvendes Ude og indvendigt brug, til facader af puds, teglsten (min 2 år gamle), cementfiberplader og overflader der tidligere er behandlet med mineralske produkter.
Behandling:
Underlaget skal være rent, tørt, fast og bæredygtigt, samt være fri for begroninger. Dårligt afbundne overflader f.eks gammel kalkbund afrenses til ren, fast og bæredygtig bund. Kraftigt sugende underlag f.eks gammel velafrenset kalkbund, forbehandles med Nordsjö Murtex Silicate Primer, fortyndet med vand i forholdet 1:1. Underlag der er normalt sugende behandles med Nordsjö Murtex Silicate, blandet med Nordsjö Murtex Silicate Primer i forholdet 2:1.
Færdigmaling: Nordsjö Murtex Silicate påføres normalt 2 gange, evt. fortyndet med 10% vand første gang. Nordsjö Murtex Silicate skal påføres ved krydsstrygning og "vådt i vådt", uden ophold på fladen. Advarsel! Murtex Silicate er ætsende og kan ætse glas, keramik, klinker, natursten og metaller. Sørg altid for at bære sikkerhedsbriller, samt handsker. Mal ikke i direkte solskin eller ved udsigt til nedbør indenfor 6 timer efter påføring. Mal ikke under 10°C. Den relative luftfugtighed bør være mellem 65-80 % under påføring. Påføring: Pensel, anstryger, rulle.